NYHEDER
Nyheder fra 2009 >>>
26. oktober 2010 - Conrad har fået ny familie
Conrad er nu flyttet ind hos Chris og Peter. Chris kender samojeden rigtig godt, da hendes mor June har 2 tæver her fra mine A og C kuld. Så Conrad får jo dejligt selvskab af dine to søstre. Dejligt at der er fundet en go løsning på det, nu hvor han ikke ku blive boende i Aarhus - held og lykke med ham.
>>>><<<<
1. oktober 2010 - Conrad søger ny familie
Jeg er blevet ringet op af Mette og Kristian, der har skønne Conrad fra mit kuld der blev født i januar 2010. De er pga. sygdom desværre nødt til at finde en ny familie til Conrad. Det har været en rigtig tung beslutning, men for hans eget bedste, har de valgt at finde en ny dejlig familie, der har lyst til at overtage ham. Mette og Kristian bor i Brabrand ved Aarhus, og hvis du er interesseret i at høre mere om ham, kan de kontaktes på tlf. 40 82 41 98 eller på mail mette.lou@hotmail.com - her er et par nyere billeder som jeg har fået af Mette, der viser hvor stor og dejlig han er.
I er også velkomne til at kontakte mig for øvrige informationer, hvis der er noget jeg kan hjælpe med.
På dette link kan du se hvalpebilleder af Conrad, fra de 8 første uger hvor han var her hos mig >>>

Makesi's Cosy Conrad By Zorba
Født den 9. januar 2010


>>>><<<<
24. maj 2010 - Lidt nye billeder
Jeg har endelig fået tid til at få lagt lidt nye billeder ind på siden. Se under galleri. >>>

Carla har indtaget solvognen - og jeg trængte også rigtig meget til at få nye madrasser dertil :o)
>>>><<<<
14. marts 2010 - Godt nyt fra hvalpene
Allerede er der gået en hel uge, siden hvalpene er rejst ud i den store verden. Alle har vendt tilbage at det går SUPER godt med dem, og det er jo dejligt. Her har Carla nu ikke savnet de andre synderligt, for Vanilla er til tider som en forvokset 8-ugers hvalp. Og andre gange ligner hun en der tænker: Kommer der snart nogen og henter den sidste?
Carla og jeg er startet til ringtræning, og hvor var det sjovt at se hvordan hun tulrede rundt mellem andre hvalpe og store voksne newfoundlændre. Lille-Larsen og jeg kan nok godt få de næste tirsdage til at gå i hjørnet med at sludre, for det er ikke længe hun har energi til at koncentrere sig - meeeen det skal nok komme.
Og så er det liiiige jeg skal nævne at jeg har været RIGTIG glad for vores skønne sne-vinter, og især nu hvor man kan se hvad pels og gulve har været forskånet for de sidste 3 måneder. I GUDER hundene og gulvene ser ud, når de har rendt og leget i haven. Så NU må foråret godt se at få fat, så græsset kan tørre lidt.

Carla 9 uger
Jeg har lavet noget nyt under galleri, så jeg kan ligge billeder ind månedsvis her de næste måneder
- se her >>>
>>>><<<<
6. marts 2010 - store flyttedag
Så kom dagen - nogen synes endelig - hvor hvalpene skulle flytte hjemmefra. Den sidste uge er FLØJET afsted, og hvalpene er selvfølgelig klar til at flytte, selvom jeg synes de er nogle små babyer endnu.
Det har været en begivenhedsrig uge for hvalpene, hvor de på skift har været med børnene i skole, er blevet chipmærket, laaaang køretur til dyrlægen, sundhedstjekket osv. Men alting noget de har klaret rigtig fint. Især havde jeg været lidt nervøs for den lange køretur til Hadsten, men der var ikke en eneste der sagde et piv, og da vi kom til Hadsten lå de endda 20 minutter i bilen og sov, inden vi skulle ind.

På vej til dyrlægen - det var jo ingen sag
Fredag skulle de vaskes så de alle var klar til store afrejsedag, hvilket ikke faldt i lige god jord hos alle fem hvalpe. Men alle er blevet vasket og duttet til den store guldmedalje, så de var fine hvide når de skulle rejse til deres nye familier.
Men jeg må indrømme at de ikke var særligt beskidte, for det er jo ingen sag at ha hvalpe om vinteren når man har sne-vinter, for de har jo ikke været beskidte en eneste gang. Højest lidt våde eller klamme, men de har jo faktisk kun været i nærheden af jord de sidste par dage, hvor sneen er smeltet væk i haven nogle få steder.
Jeg har allerede hørt fra hvalpene at det går fint i de nye hjem, så nu håber jeg at de får en rolig nat, og at både hvalpe og de nye familier får lært hinanden rigtig godt at kende de næste dage. Her er Carla jo - ja hun er bare Carla - hun går rundt i hele huset som om hun har gået her i flere uger. Selvfølgelig har de rendt i køkken alrummet i denne uge, men nu går hun jo i det meste af huset, og klarer det rigtig flot. Men jeg kan godt se hun går til terrassedøren når hun vil ud. Hun skal liiiige vænne sig til at vi nu skal ud og luftes med snor, og ikke bare lukkes på terrassen når hun skal luftes.
Nu håber jeg at alle I hvalpekøbere vil passe rigtig godt på de små nye familiemedlemmer, for de er savnet her i huset, OGSÅ selvom de æder aviser. Og de lavede altså andet end at æde, skide og gå i vejen :o) De har faktisk været meget meget søde hvalpe, som har været meget velkomne af både børn og voksne, som jo kommer og går i vores hjem dagligt. Så nu må vi "nøjes" med at hygge om Carla. Ha det godt til vi ses derude.
Og så er der selvfølgelig lidt billeder fra den sidste uge her >>>
>>>><<<<
28. februar 2010
Hvalpene er nu blevet 7 uger - det er SLET ikke til at forstå hvor de uger er blevet af. Men det er nu tid til at begynde at indstille mig på at der meget snart er meget stille her i huset. Men heldigvis bliver Carla (Grøn) boende her hos os, så helt tomt bliver det jo ikke.
MEN - i nat har de holdt mig vågen med deres piven, knurren, gøen og legen næsten hele natten, og da kl. så endelig blev 7 og jeg stod op og lukkede dem ud i haven, i håbet om at jeg ku få dem "krudtet" lidt af - så ser jeg pludselig 3 hvalpe under vores overdækkede terrasse, som ABSOLUT ikke er i nærheden af hvalpeindhegningen. GODT SÅ - først holder de fest hele natten - bryder ud af hvalpegården inde i køkkenet om natten - bryder ud af hvalpeindhegningen i haven - så NU er de snart klar til at flytte hjemmefra :o)))
Vi har haft rigtig mange besøg både lørdag og søndag, så der er rigtig blevet klappet, kigget, og snuset til hvalpene. Så mon ikke hvalpene er klar til for første gang at kunne "sove igennem" det meste af en hel nat. Det håber jeg meget på, for jeg ku godt selv bruge en go nats søvn, inden vi tager fat på en ny uge.

Naja, Carla og Ciggi holder fest i alrummet
Der er selvfølgelig taget en masse billeder af dem - se her >>>
>>>><<<<
25. februar 2010
Efterårsferie - det er så alle de andre i familien der kan holde det. Jeg har været på job alle dage undtagen onsdag. Men det er med lidt bedre samvittighed overfor hvalpene når der er nogen hjemme. Selvom de ikke er alene i særligt mange timer, så er det altså anderledes end at være hjemme en hel sommerferie og passe hvalpe. Men til gengæld nyder vi de timer vi har sammen på en helt anden måde.
De er nu begyndt at komme ud af hvalpegården, og går hjemmevant rundt i alrum, stue og bryggers. Men de går stille rundt og hygger sig - så nu skal de bare ha fundet ud af at det er smartest at gå tilbage til hvalpegården når de bliver trætte. Men de er jo ualmindelig kvikke (og jeg er selvfølgelig ikke farvet) så det skal de nok få fundet ud af.

Smukke Conrad
Der er selvfølgelig lidt nye billeder fra ugens løb >>>
>>>><<<<
21. februar 2010
Så er der gået 6 uger - 6 uger - kan det nu også passe. Drengene har vinterferie, og Kent og jeg har delt os lidt i denne uge, så vi kan holde lidt fri allesammen. Drengene skal på ferie hos farmor og farfar et par dage, så jeg må selv ind og nusse og hygge alle de timer drengene nu ikke er her til at være om hvalpene, men det er jo heller ikke den værste tjans man kan få en kold vinterdag.
Jeg har taget nye hovedbilleder i dag, og lidt billeder fra vores snedækkede have. Vi har jo haft snestorm i det Nordjyske, og de lover mere sne i løbet af ugen. Men jeg trøster mig med at sneen sikkert forsvinder så sent at foråret så er liiiige om hjørnet. Så forhåbentlig slipper vi for alle de grå og regnvåde uger i år. Men det er nu skønt med en rigtig snevinter for en gangs skyld, og det kan ikke passe at man kan få sig til at klage over sne når vi har en rigtig sne-slæde-hunde-race :o))))

Hvalpene nyder at der er sne, så de kan komme ud og tumle når de er vågne
Se lidt flere billeder fra i dag her >>>
>>>><<<<
20. februar 2010
Så er det Nordjyske begravet i sne igen igen - så i dag har jeg fået lavet hvalpemapperne klar, så det kun er billederne fra de sidste uger der skal sætte ind inden de skal printes - dejlig fornemmelse at ha det gjort klar.
Hvalpene har fået kødben, og det er noget de kan bruge. De har prøvet at ligge i buret med åben låge, og synes det er okay - så nu er jeg spændt på hvad de siger når jeg lukker dem inde, når jeg skal ha gjort rent i hvalpegården. Men mon ikke det er okay når de er 5 stk. der kan sidde og kigge ud.

Grøn forstår at nyde livet
Lidt nye billeder fra i dag og i går her >>>
>>>><<<<
18. februar 2010
Det var så ikke meningen at der skulle nye billeder på igen - meeeen sådan kan det jo gå. I dag må jeg indrømme, efter at ha kigget billederne igennem, at det var den grønne der fangede linsen mest i dag. Andre dage er det jo de andre, og nok mest af alt - Conrad. Men sådan kan det gå.

Se flere billeder her >>>
>>>><<<<
17. februar 2010
Nu er det helt naturligt at hvalpene skynder sig til terrasse døren når de vågner (ihvertfald når jeg er hjemme) så de får tisset af ude på terrassen - det gør det noget nemmere med rengøring inde. Men til gengæld kan de nu om-møblere hvalpegården i løbet af 10 minutter, så det ser ud som om der ikke har været mennesker omkring dem i en uge :o))))
De har prøvet at være ud i det dybe sne - og endnu går de ikke igennem. Men - jeg har fået indhegnet terrassen - fået planterne forsvarligt dækket ind - lavet et "snebjerg" - så mon ikke de kan klare sig med det indtil videre.

Ude i haven i MASSER af sne
Se lidt flere billeder her >>>
>>>><<<<
14. februar 2010
Så har jeg fået lavet en side til hver hvalp, og jeg har fået taget hovedbilleder i dag - se her >>>
Hvalpene er nu DØD-trætte, for der har været gæster det meste af dagen. Amelia som Balic bor hos (fra vores B-kuld) har været her det meste af eftermiddagen, og jeg kender ingen som kan sidde og klø på maven som hende. Hvalpene nyder at blive hygget om, så det er jo dejligt der kommer børn forbi der bare sidder og hygger med dem i timevis. Det er noget de kan bruge.
Hver gang jeg snakker med noge bliver jeg nu spurgt - har du bestemt hvem der skal blive boende i Vadum? - og nej det har jeg ikke. Jeg er totalt blank, for jeg synes der er noget godt ved dem allesammen, dog er det blevet bestemt at den røde flytter til Nibe og bor hos Anne og Christian. De er faldet pladask for hinanden, og jeg er sikker på I er det perfekte match :o)

Nu tager vi så hul på en ny uge, og inden vi får set os om er den også bare smuttet forbi os. Hvalpene nyder nu de har fået terrassen indhegnet, så jeg ikke jager dem ind så snart jeg selv småfryser. Nu kan de være ude til de bliver trætte og finder ind på de lune tæpper i køkkenet.
De lever et driverliv, og man ville nogen gange ønske man skulle være hundehvalp i sit næste liv :o)
>>>><<<<
13. februar 2010
Endnu en uge er gået, og nu bruger vi rigtig meget tid med hvalpene. Og selvom jeg ikke er væk hjemmefra i ret mange timer, synes jeg SLET ikke jeg har tid nok i døgnet lige nu. Men det kan vel ikke være nogen stor overraskelse for mig. Selvfølgelig er der forskel på at hvalpene om vinteren frem for om sommeren, og ikke mindst er der hverdag nu, hvor jeg har haft sommerferie de andre to gange jeg har haft hvalpe.
Men de lider nu ingen nød, for de er alene med Vanilla i 3-4 timer om formiddagen, inden Simon eller jeg selv er hjemme ved dem igen. Det er nok mere mig, der synes jeg gerne vil ha meget mere tid sammen med dem. Men så nydes weekenderne sammen med dem, og nu er de for alvor kommet ud i sneen. Selvom de først var rigtigt ude i går fredag, så står de allerede op af terrassedøren og vil ud, når de vågner - for de NYDER at ræse rundt udenfor, og få brugt noget energi.
Der er efterhånden kun lyd fra dem når de ikke kan få Vanilla til at åbne mælkebaren, eller når jeg ikke liiiiige står klar ved håndtaget, så de kan komme ud på minuttet når de er vågnet. De er nogle søde små bavianer nu, og de render rundt i haven og hygger så snart der er mulighed for det.

Det er HÅRDT at være prins Conrad - han er jo lidt "doven-lars" i kuldet, og har slet ikke så meget krudt der skal brændes af, som tøserne har. Men han vil jo ud hvor det er sjovt, og så snupper han liiige en power-nap ind imellem :o)
Der er selvfølgelig en masse nye billeder fra ugen her >>>
>>>><<<<
8. februar 2010
Som tiden flyver afsted - hvalpene har prøvet at være ude i sneen et par minutter til stor morskab for børn og voksne. For en gangs skyld var det ikke den røde der stod forrest i rækkerne, men derimod Conrasd, som ellers altid tager alting heeeeeelt roligt. Han forhaster sig aldrig med noget, men sneen havde han mod på.

Conrad ude i sneen for første gang.
Se flere billeder på siden uge 4-5, og så har jeg fået lagt nye hovedbilleder ind i toppen af siden uge 3-4 >>>
>>>><<<<
6. februar 2010 - Som tiden dog går
I dag er hvalpene 4 uger gamle, og jeg synes jo lige de er poppet ud af Vanilla. Men fest det kan de holde - og de er bare SÅ sjove nu. Aizha fra vores A-kuld har været på besøg sammen med June, som skal ha en hvalp herfra igen. Jeg er ikke helt sikker på Aizha syntes hvalpene var så søde, men June glæder sig til at få lidt liv i huset igen.
Aizha fik da Vanilla med ud på en lidt længere gåtur på marken, hvad hun faktisk ikke har villet siden hvalpene kom. Men lidt sjovere selskab end mig, ku åbenbart godt lokke prinsessen lidt ud hjemmefra :o)

Der er kommet lidt nye billeder ind på siden uge 3-4 her >>>
>>>><<<<
2. februar 2010 - Hvad skal man dog bruge en halv sne-fridag på?
Naiv som jeg var, så drog jeg afsted til Løkken i morges, for "de" havde jo sagt at sneen først ville komme til middag. Så jeg troede liiiige jeg ku nå at fotografere 3 huse inden snestormen. Men da jeg holdt i Løkken væltede sneen ned, så jeg kørte hjem igen. Og hvad skal man få sådan en uforudset fridag til at gå med? Selvfølgelig har jeg siddet i hvalpe-gården og studeret, og ikke mindst fået taget en masse billeder.

Conrad og Pink tæve leger - eller Conrad forsøger ihvertfald at få en fest igang :o)
Se mange flere billeder her >>>
>>>><<<<
1. februar 2010 - WEB-kamera fra hvalpekassen
Så har jeg fået installeret WEB-kamera i hvalpekassen, på opfording fra hvalpekøber-June der bor på Lolland. Hun kan jo selvsagt ikke komme på besøg så ofte som de andre hvalpekøbere, så kan hun følge lidt med i hvor meget ballade de kan præsteres.
Når kameraet er slukket, virker linket ikke, så kig igen senere hvis ikke du synes det virker.
Koden for at komme ind på det er makesi - makesi. Se her >>>

Tænk på det er OS sølle stakler til hundehvalpe, der bliver jagtet med kameraet hele tiden :o)
Og til jer der synes det er for meget - kan I jo bare lade være med at kigge med, hvalpekøberne synes det er skønt at følge med på sidelinjen, og det er absolut for deres skyld det er indstaleret :o)))
>>>><<<<
31. januar 2010 - Lidt nye billeder
I dag er der allerede gået 3 uger - som tiden dog flyver afsted. Hvalpene render nu helt hjemmevandt rundt i deres hvalpegård i køkkenet. Men de er stadig ikke vågne mange minutter af gangen, så det er med at være på plads når der er liv i kassen.

Der er flere billeder i bunden af siden "uge 2-3" og uge/hovedbillederne ligger øverst - se her >>>
>>>><<<<
30. januar 2010 - Lidt nye billeder
Endnu engang er der blevet taget lidt nye billeder. Siden sidst er hvalpene nu flyttet i køkkenet, og er så småt begyndt at "vove" sig uden for kassen. Især Vanilla nyder der er lidt mere plads, når der er åbent i mælkebaren.

Se billeder fra de sidste dage her >>>
>>>><<<<
26. januar 2010 - Lidt nye billeder
Nu er der ved at være fest i kassen, og hvalpene kan sidde op. De kommer rundt i kassen når vi kommer ind til dem, og de vil rigtig gerne snakkes med - så det er jo en fornøjelse. Mon ikke snart vi skal ha dem flyttet ud i køkkenet så de kan få lidt mere plads.

Lyyyyyyd påååååååå
Lidt flere billeder her >>>
>>>><<<<
24. januar 2010 - 2 ugers hovedbilleder
Som det da kører for mig - så har jeg fået lagt 2 ugers billeder ind fra i dag.

Conrad - 2 uger
Alle hovedbillederne ligger øverst på siden, og lidt nye billeder fra kassen i bunden >>>
I morgen går vi allerede ind i den 3. uge, i guder som tiden flyver afsted. Lige nu er jeg spændt på hvor længe jeg kan "holde dem" i kassen. Men så snart der kommer udbryder-tendenser, jaaaa - så kommer de i køkkenet, hvor de jo kan boltre sig til de rejser hjemmefra.
>>>><<<<
23. januar 2010 - Så er der kommet øjne
Allerede er der gået 2 uger med hvalpene - det er jo slet ikke til at forstå. De er jo stadig ikke meget vågne, og der kommer ikke meget lyd fra hvalpekassen endnu, men når de ER vågne kan man høre dem "kradte" rundt mellem hinanden.
De bliver sjovere og sjovere for hver dag der går, og det bliver jo endnu "værre" de næste uger. De andre to gange vi har haft hvalpe, forsøgte hvalpene at komme ud af kassen ved denne tid, men der er meget mere ro over C-kuldet - de er SÅ søde - både om dagen og især om natten. Jeg hører dem først ved 5 tiden hvor de får "morgen-buffet" af Vanilla, og når ikke de larmer om natten er det jo ingen sag at ha småfolk i huset.

Lige i disse dage er det grøn der er min yndling - hun er en rigtig kælepot der godt vil sidde på arm. Men jeg ved jo af erfaring at det næsten skifter fra dag til dag. De gør jo ALT hvad de kan for at charme sig ind på hele familien.
Der er nye billeder under Uge 1-2 >>> Og så håber jeg at vi får taget hovedbilleder i morgen, af de små bamser der nu har fået øjne.
>>>><<<<
17. januar 2010 - Allerede gået en uge.....
Den første uge er gået med hvalpene, og jeg er så småt begyndt at vænne mig til alle lydene fra kassen, så nu får jeg igen min nattesøvn - for det meste ihvertfald. Men pyt med det - vi kan sove når vi bliver gamle :o)

Bassemanden ala Conrad
Der er mange flere billeder på hvalpenes side under C - kuldet - se her >>>
>>>><<<<
9. januar 2010 - så har vi fået hvalpe
Så er vi startet på et nyt år - og vi ligger ud med at få en dejlig kurvfuld hvalpe - 4 tæver og 1 han.

Og som sædvanligt ligger der billeder på hjemmesiden - se mere her >>>
|