<%@LANGUAGE="JAVASCRIPT" CODEPAGE="65001"%> Makesi Galleri DK 2006 trækweekend
  Hjem | Nyheder | Vanilla | Hvalpe | Galleri | Udstilling | Gæstebog | Links | Kontakt  
 

 

Vanilla's debut foran en vogn i skoven
søndag den 22. oktober 2006

Lørdag eftermiddag sku' vi mødes i klubhuset, hvor der var kommet 3 "hold" slædehunde med folk.
De skulle fortælle og vise hvordan vi kan komme igang med vognkørsel her i Nordjylland.

Hold da op et arbejde de havde gjort for os - det skal I ha' en stor tak for. Der blev fortalt om de praktiske ting vedr. skagler, seler, halsbånd, sikkerhed osv osv. Og selvfølgelig nogle sjove historier fra deres mange oplevelser med deres hundespand.

Søndag formiddag skulle vi mødes i skoven ved Rebild, og efter en tur i Terndrup (Altså kvinder og teknik, GPS'en blev kodet ind på skovvej i skørping, men den ligger altså i Terndrup) fandt vi alle de hvide hunde på en stor åben plads midt i skoven. Der var også fuldt af folk der var på orienteringsløb, og de havde nok ikke helt den ro i skoven de plejer at ha', men det tog de nu pænt, og de fleste af dem synes faktisk at hundene var rigtig søde.


Carsten Madsen på vognen - Vanilla bagerst til venstre - og sidste men ikke mindst Simon og Magnus på vognen.

Vi fik alle prøvet at køre eller løbe med vores hunde, og jeg tror at løbsfolkenes hunde de sover de næste mange dage, for hold da op de var afsted mange gange. Godt nok var ruten ikke så lang, meeeen en 3-4 ture tog de vel hver især.


Carsten var godt træt i ørerne efter en tur i skovene med drengene. Jeg tror ALDRIG han har haft nogen med oppe og køre der ku' snakke SÅ meget. Hvor mon de har det fra? Tusind tak for turen, det var helt sikkert en stor oplevelse, som de kan leve på et langt stykke tid.

Carsten Madsen var så flink at ta' Simon og Magnus med på vognen på turen hvor Vanilla skulle med, og det har de snakket om lige siden. Så selvom de snakker meget, så nød de begge to turen, og de vil meget gerne prøve det igen en anden gang. Carsten var endda så "fræk" at antyde at deres snakketøj, DET måtte de da ha' arvet fra deres mor, for det var ligefør hundene ikke ku' høre hans kommandoer fordi de snakkede hele turen. Tak for din store tålmodighed - det har været en stor oplevelse for dem.


Kong pluto og hans harem.

Tusind tak til jer alle for et par hyggelige dage - det gør vi gerne igen.


Lige til sidst et hyggeligt billede af drengene der sopper i skovsøen - tættere på idyl komme man vist ikke.

 

 

 

 
Kennel Makesi - Marianne Kjær Jensen - DK-Vadum - Tlf. 98 27 22 22 - Mobil 20 44 99 46 - Mail >>>